Send til en ven   Udskriv8/8 2011 kl. 9:18
Send til en ven

Den gode afskedigelsessamtale

Afskedigelsessamtalen med en medarbejder bør planlægges og struktureres godt, så den tager bedst muligt hensyn til de følelsesmæssige reaktioner. Læs her om hvordan du planlægger samtalen.

Af Erik Bernskov


Planlægning

Planlægning af afskedigelsessamtalen er vigtig, idet du således kan have overskud og dermed tage hensyn til den opsagte medarbejders reaktioner.

  • Beslut hvornår afskedigelsen skal foregå. Undgå at foretage samtalen lige før eller     efter en weekend, højtider eller mærkedage. Først på dagen er mest hensigtsmæssigt.
  • Vælg et lokale, hvor samtalen kan finde sted uforstyrret.
  • Forbered en klar begrundelse for opsigelsen, så du kan formulere dig uden omsvøb.

Overbring budskabet klart og tydeligt
  • Planlæg at bruge 20-25 minutter på samtalen.
  • Husk at holde øjenkontakt gennem samtalen.
  • Kom hurtigt ind på formålet med samtalen. Giv en klar baggrund samt begrundelse for opsigelsen.
  • Vis medfølelse, men bevar roen og overblikket uanset medarbejderens reaktion.
  • Orienter om praktiske oplysninger såsom sidste arbejdsdag, arbejdsopgaver fremover, afsked med kollegaer osv.
  • Sørg for at opsigelsen bliver fremadrettet og tilbyd outplacement.
  • Aftal en dato for en opfølgningssamtale.

Efter samtalen

  • Hjælp den opsagte medarbejder godt på vej umiddelbart efter samtalen.
  • Giv besked til kolleger og afdeling om opsigelsen hurtigst muligt.
  • Arrangér at medarbejderen snarest muligt kan blive sat i forbindelse med outplacement-konsulenten.

JobOgLedelse.dk • Tlf: (+45) 44 44 06 35