Send til en ven   Udskriv19/1 2012 kl. 15:02
Send til en ven

Netværk på din arbejdsplads

Dit interne netværk - kollegaer og chefer på din arbejdsplads - skal opbygges og vedligeholdes på samme måde som dit sociale netværk. Her er 4 fif til, hvordan du kan netværke på arbejdspladsen.

Af Erik Bernskov

Der er mange gode grunde til at netværke på arbejdspladsen – det kan styrke samarbejde, kreativitet og viden, og du kan samtidig udvide og styrke dit netværk.

Strategi

Gå strategisk til værks – hvem vil du gerne i kontakt med? Læg en plan for, hvad formålet med dit netværk er. Tænk over dine behov og fremtidsplaner, og overvej så hvem af dine kollegaer, der vil kunne bidrage til dit netværk.

Tydelighed

Vær ærlig og åben omkring dine intentioner, og hvad du og din netværksperson kan hjælpe hinanden med. Fortæl dine kollegaer, at du er interesseret i at vide, hvilke kompetencer og ydelser I kan supplere hinanden med. Når du kontakter enkeltpersoner, så vær tydelig omkring dine intentioner og fortæl præcis, hvad vedkommende kan hjælpe dig med.

Initiativ

Selvom det kan være grænseoverskridende, så gør det til en vane at tale med en ny kollega hver dag. Du kan fx gøre det til en vane at spise frokost med nye mennesker eller besøge forskellige kontorer i virksomheden dagligt - på den måde lære du nye ansigter at kende hver dag, og du kan bedre danne dig et overblik over alle de kompetencer og personer, som ”gemmer dig” i virksomheden.

Stil de rigtige spørgsmål

Når du netværker, handler det om at stille de rigtige spørgsmål. Når du tager kontakt til kollegaer på arbejdspladsen, så spørg ind til hvad de laver og gør også dine egne kompetencer tilgængelige – tilbyd din hjælp. Brug de mere uformelle situationer til at stille de mere personlige spørgsmål om fritid, familie osv.

Forrige12Næste

JobOgLedelse.dk • Tlf: (+45) 44 44 06 35