Send til en ven   Udskriv17/8 2011 kl. 15:06
Send til en ven

Flertallet af brugerne på det nye Google Plus er mænd med en lidt højere indkomst

I slutningen af juni 2011 blev Google+ lanceret som Google’s konkurrent til Facebook. Indtil videre har det nye Google projekt primært fanget de riges interesse, viser en ny undersøgelse fra Experian Hitwise.

Af Erik Bernskov


Experian Hitwise har foretaget en række undersøgelser i forbindelse med lanceringen af det nye Google+. Undersøgelserne er med til at tegne et billede af, hvem der – indtil videre – er hoppet med på Google’s nye sociale netværk, Google+.

Den nye Google+ bruger

Hitwise skønner at omtrent 57 pct. af alle Google+ brugere er mænd, og at den stærkest repræsenterede aldersgruppe, som udgør 38,37 pct. af det samlede antal besøgende, er de 25-34 årige. Endvidere viser undersøgelserne også, at en stor del af brugerne - nemlig hele 12,27 pct. - har en årlig husstandsindkomst på over 150.000 dollar.

Stor interesse for det nye sociale netværk

Siden lanceringen den 28. juni er antallet af brugere - ifølge Google - nået op på 10 mio., og Google+ er den 42ende mest besøgte sociale netværksside i USA. Interessen for Google+ har dermed været langt større i den første end Facebook og LinkedIn oplevede i den første tid efter deres lanceringer.

Men selvom det høje bruger-antal er et tegn på stor interesse, er det ikke et udtryk for ligeså høj aktivitet. I midten af juli blev plus.google.com besøgt 1,8 mio. gange – en stigning på 283 pct. fra ugen før. Sammenlignet med Facebook’s 750 mio. aktive brugere og ca. 375 daglige besøgende er der lang vej endnu.

Forrige12Næste

JobOgLedelse.dk • Tlf: (+45) 44 44 06 35