Send til en ven   Udskriv1/11 2012 kl. 22:22
Send til en ven

16 fejl du måske begår på LinkedIn

Det kan nogle gange være svært at vide, hvordan man bedst gebærder sig på de sociale medier og får mest ud af dem - LinkedIn er ingen undtagelse. Når det bruges rigtigt, er LinkedIn et fantastisk værktøj. Her er 16 hyppige fejl, som mange begår på LinkedIn og som desværre kan være med til at spænde ben for, at du får det fulde udbytte af LinkedIn.

Af Amanda Højme Nielsen

  1. Du mangler at udfylde de nødvendige informationer på din profil som fx CV, tidligere arbejdspladser, uddannelse osv. En ufærdig profil gør det svært for andre at vide noget om dig og dermed også hjælpe dig.
  2. Iøjnefaldende stavefejl på din profil sætter dig ikke i et positivt lys, når en headhunter fx kigger på din profil. Få andre til at tjekke din profil for grammatiske fejl og stavefejl.
  3. Intet billede eller uprofessionelt billede af dig selv på din profil. Dit billede skal afspejle din professionelle side og ikke dit socialliv.
  4. Du glemmer at tjekke din indbakke og opdager ikke, at du er blevet gjort opmærksom på et ledigt job eller lign.
  5. Du tilføjer folk til dit netværk, som du ikke kender, når du modtager en invitation. Dit netværk skal helst afspejle reelle kontakter – ellers mister dit netværk hurtigt sin værdi og effektivitet.
  6. Lad værre med at kombinere dit professionelle liv med dit socialliv på LinkedIn. Alle statusopdateringer skal afspejle dit professionelle jeg.
  7. Du glemmer at bruge dit netværk eller er måske tilbageholdende med at spørge om hjælp eller med om referencer.
  8. Du poster aldrig en statusopdatering – husk at statusopdateringer er med til at skabe opmærksomhed omkring dig selv.
  9. Hvis du allerede har et job, så lad værre med at gøre opmærksom på, at du er jobsøgende. Vær diskret og opmærksom.
  10. Du er ikke med i en gruppe, eller du er med i de forkerte grupper – er du med i grupper som er relevante for din arbejdsbranche?
  11. For mange gentagelser af jobtitler eller jobansvar får dig til at virke sjusket.
  12. Du deltager ikke aktivt i de grupper, du er en del af. Deltag i diskussion og del ud af din egen viden og informationer.
  13. Manglende kontaktinformation gør det svært for andre at få fat på dig. Tænk hvis du misser et godt jobtilbud fordi en headhunter ikke kan komme i kontakt med dig.
  14. Du reagerer ikke, når andre beder om din hjælp. Husk, at hvis du gerne vil modtage hjælp, må du også være klar og villig til at give.
  15. Du mangler at bede om anbefalinger/recommendations fra andre – de skaber troværdighed.
  16. Du venter på, at LinkedIn skaber nogle gode muligheder for dig – LinkedIn er et glimrende værktøj, men husk, at det er op til dig selv at bruge det og selv få tingene til at ske.

Forrige12Næste

JobOgLedelse.dk • Tlf: (+45) 44 44 06 35