Send til en ven   Udskriv6/9 2012 kl. 18:01
Send til en ven

Generøsitet gør verden lidt bedre

Et af de højeste mål i livet er, ifølge management konsulent Kim Holst, at efterleve en adfærd, som også vil inspirere andre til at gøre verden lidt bedre. Han oplever hvordan professionelle netværksgrupper blomstrer og får forøget kampgejst, når de forsøger at gøre verden bedre ved at fokusere på humanitært arbejde.

Af Kim Holst

Før sommerferien var jeg til møde mellem nogle Rotary morgennetværksklubber, som emmede af begejstring over et 3 dages cykelarrangement, som de ville stable på benene. Man kunne mærke begejstringen, mens den ene idé efter den anden kom om arrangementet, og især om, hvad overskuddet skulle gå til. Det er denne slags initiativer som virkelig viser liv og inspirerer, og efter min mening er det en super god idé, at kombinere sport, træning og samvær med et godt formål. Hvis alt går godt, vil denne cykelevent blive en mangeårig tradition fremover.

I Stephen Bryant-Langer´s nye bog ”Din næste karriere”, beskriver Stephen netop vigtigheden af varme, rummelighed og generøsitet. Dette er gamle ord, som vi næste ikke bruger mere, men som kendetegner en person, der ikke er nøjeregnende. I et firma, hvor disse ting er grundlæggende, trives medarbejderne 16% bedre, de føler sig 32% mere tilknyttet og jobtilfredsheden er 46%.

I de mange Rotary netværksgrupper, jeg efterhånden har besøgt, må jeg erkende, at de steder, hvor der er størst kampgejst og puls, og hvor klublivet trives bedst, er der hvor mange medlemmer er engageret i humanitært arbejde.

Når vi læser om Bill Gates, Warren Buffett og andre, som er blandt verdens rigeste mænd, er der næsten gået konkurrence i at give mest til velgørenhed. Jeg vælger at tro, at den indre følelse, man får, når man giver noget af sig selv til andre, er en følelse, der ikke kan købes, men kun kan fås, når man deler ud af sine talenter, tid eller midler.

JobOgLedelse.dk • Tlf: (+45) 44 44 06 35