Send til en ven   Udskriv31/8 2011 kl. 12:08
Send til en ven

De afgørende første 90 dage i jobbet

I de første tre måneder i et nyt job bliver du i særlig grad målt og vejet. Det er derfor vigtigt at komme godt fra start og sikre, at der opnås resultater. Her er 12 tip til, hvordan du kommer godt i gang og skaber resultater.

Af Erik Bernskov

  • Få afstemt med din overordnede eller bestyrelsen hvilke succeskriterier der er for dig i det nye job.
  • Lyt og lær – afdæk alt om firma, værdier, arbejdsopgaver, virksomhedskultur, procedurer etc. etc.
  • Gør et godt indtryk ved bl.a. at være positiv, smilende, lyttende og ved at lægge ekstra timer i at lære jobbet at kende og skabe hurtige resultater.
  • Find frem til både formelle og uformelle magthierarkier i organisationen samt de positive kulturbærere.
  • Lær – som ny leder – alle medarbejdere godt at kende og få afdækket kompetencer, frustrationer, opnåede resultater etc. Lyt til deres forventninger og fortæl dem, hvad dine forventninger er.
  • Lav en faktuel statusrapport over tingenes tilstand ved tiltrædelse i jobbet, som kan benyttes ved senere status over hvilke resultater, du har opnået.
  • Sæt dig nogle mål for hvad du vil opnå – herunder nogle ”quick wins” (hurtige sejre). Quick wins for en ny leder kan fx være nødvendig tilpasning af organisationen.
  • Lav en kortsigtet plan for opnåelse af dine kortsigtede mål inden for de første 90 dage.
  • Arbejd hårdt på at opnå dine mål, så du kan vise resultater.
  • Lav uopfordret en statusrapport til din nærmeste overordnede eller bestyrelsesformanden.
  • Udarbejd en langsigtet plan for opnåelse af resultater i jobbet.
  • Involver løbende din nærmeste overordnede i dine beslutninger. Derved ved han eller hun, hvad du arbejder med og hen imod – og kan være din støtte, hvis forandringens vind blæser

Der er store gevinster at hente, når man gør brug af et outplacementfirma, der tilbyder sparring i den første tid i et nyt job. Det giver en mulighed for, sammen med en konsulent, at vende mange af de beslutninger, der skal træffes, og mål der skal sættes i den første tid.

JobOgLedelse.dk • Tlf: (+45) 44 44 06 35