Send til en ven   Udskriv21/6 2011 kl. 16:21
Send til en ven

Grundig forberedelse til jobinterview kan være altafgørende

Det er vigtigt at forberede sig grundigt inden en samtale, så du kan sælge dig selv bedst muligt.

Af Erik Bernskov

For hvert jobinterview er det vigtigt, at du har forberedt dig, både mentalt og materialemæssigt. Når du har forberedt dig vil du være mindre nervøs, have større overskud til at fokuserer på dit kropssprog, og være bedre i stand til at styre samtalen i den rigtige retning. Med andre ord: forberedelse kan være afgørende for, om du får jobbet. Typisk vil et professionelt jobinterview tage 60 min. og forløbe nogenlunde således:

- Indledende kontakt/social opvarmning”

- Orientering, hvor du får information om job/jobmuligheder i virksomheden

- Du fortæller om dig selv, din karriere og dig som person

(max 10 min. – el. kortere). Målret dine erfaringer og kompetencer til virksomhedens behov.

- Spørgsmål og svar

- Uddybninger

- Afslutning og eventuelle konklusioner eller aftaler

Når du går i gang med forberedelsen til et interview, skal du være opmærksom på flere ting:

1) hvem skal du tale med? Det er vigtigt for dig at vide, om du skal interviewes af én person, flere person eller måske et helt ansættelsesudvalg. Hvis du ikke er blevet informeret om, hvem du skal tale med, så find ud af det. Hvis det drejer sig om flere personer, gælder det om at få kontakt” med alle sammen under samtalen.

2) hvad er dine stærke salgsargumenter i forhold til det specifikke job? Forbered nogle gode eksempler og resultater, som du kan understøtte dine salgspunkter med.

3) hvilke spørgsmål kan du forvente at blive stillet – forbered dig på svarene så de sælger dig bedste muligt.

4) Forbered dig på at skulle fortælle kort om dig selv. Hvilke ting ønsker du at fremhæve? Fortæl om din uddannelsesmæssige baggrund, om dine stærke og svage sider, og om din tidligere stilling. Du kan komme ind på hvilke opgaver og ansvar, du havde, hvad du syntes bedst og mindst om etc. Forbered dig også på at skulle uddybe ting fra din ansøgning.

5) hvilke spørgsmål kan du stille, som viser din interesse for virksomheden?

En headhunter har engang sagt til mig:

”En kandidat, som ved en jobsamtale ikke har forberedt på de spørgsmål, som kan forventes at komme, har i mine øjne tabt jobbet på forhånd.”

Det er sikkert ikke alle, der er så hårde i deres bedømmelse, men det siger alligevel noget om det billede man får af kandidaten til jobbet, som signalerer, at han/hun ikke har valgt at bruge tid på forberedelsen til samtalen.

JobOgLedelse.dk • Tlf: (+45) 44 44 06 35