Send til en ven   Udskriv7/7 2011 kl. 9:32
Send til en ven

17 tips til jobinterviewet

Hvis du følger disse 17 tips, så er du allerede langt på din vej mod at sikre dig jobbet.

Af Erik Bernskov

1. Vær altid ærlig.

2. Vær positiv og engageret. Det modsatte vil sikre dig, at du ikke får jobbet.

3. Øv dig og udnyt muligheden for at sælge dig selv på en sober måde, når du bliver bedt om at fortælle om dig selv.

4. Giv et indtryk af hvem du er som menneske og rent privat.

5. Svar præcist og velovervejet på spørgsmålene.

6. Vær ekstra velforberedt på de klassiske spørgsmål som fx “styrker” og “svagheder”, og “hvorfor skal vi netop vælge dig?”. Du skal ikke udvise falsk beskedenhed. Hav eksempler klar til at underbygge.

7. Medvirk til at skabe en god stemning.

8. Vis at du er velforberedt og kender til virksomheden.

9. Stil velforberedte spørgsmål, og undlad at spørge intervieweren til hans/hendes baggrund, da det sjældent er positivt.

10. Spørg om den videre proces.

11. Hvis du har et handicap, så vær åben om det.

12. Hvis du fx er ordblind, så forklar hvordan du har løst denne udfordring tidligere.

13. Sørg for at du er let at komme i kontakt med efter jobsamtalen.

Hvis du er opsagt

14. Undgå at benytte ordet “fyret”.

15. Redegør på en kort og velovervejet måde, hvorfor du blev afskediget (hold dig til en så kortfattet version af sandheden som muligt). Hold øjenkontakt, mens du forklarer dig.

16. Signaler, at du er afklaret omkring din situation og nu ser fremad.

17. Hold eventuelle dårlige følelser omkring din afskedigelse og din tidligere arbejdsgiver for dig selv. Den måde du omtaler din tidligere arbejdsplads, viser noget om dig selv. Find derfor positive ting, som du kan sige om din tidligere chef og arbejdsplads.

JobOgLedelse.dk • Tlf: (+45) 44 44 06 35