Send til en ven   Udskriv17/6 2011 kl. 10:22
Send til en ven

Få job via Facebook

Med lidt omtanke kan Facebook benyttes som et effektivt værktøj til at skabe jobmuligheder.

Af Amanda Højme Nielsen

Det gode ved Facebook er, at du som regel allerede har et netværk bygget op og derfor kan begynde din jobsøgning med det samme – nemt og meget hurtigt. Du ved aldrig hvilke af dine Facebook venner, der har kontakter, du kan drage nytte af. Som bekendt er den sikreste vej til et job, at blive anbefalet af én som allerede har foden indenfor i den virksomhed, hvori du ønsker at arbejde eller kan lægge et godt ord ind for dig. Derfor, drag fordel af dit Facebook netværk og send en Facebook mail ud om, at du er jobsøgende! Du kan fx skrive lidt om din baggrund (uddannelse, job) og om hvem, du ønsker at komme i kontakt med (virksomheder, branche).

Og husk, at selvom du måske kender de fleste af vennerne i dit netværk, så forhold dig alligevel professionelt. Bed om hjælp til at komme i kontakt med relevante virksomheder eller kontaktpersoner, men lad værre med at være anmassende eller upassende. Undgå at bruge din status til at fortælle, at du er jobsøgende. Din status kan som regel ikke blot ses af dine venner – men også dine venners venner, og måske endda din kommende arbejdsgiver.

TIP: nogle virksomheder har en facebook profil. Søg og find ud af, om virksomheder indenfor din branche også er på Facebook – hvis de er, så synes godt om eller tilføj som ven. Når du bliver en del af en virksomheds netværk, vil du også modtage statusopdateringer og kunne følge med i, om eventuelle jobmuligheder dukker op.

http://www.youtube.com/watch?v=ZbwvK5Al0dQ

http://www.youtube.com/watch?v=_MTEb8zRDZg

JobOgLedelse.dk • Tlf: (+45) 44 44 06 35