Send til en ven   Udskriv14/12 2011 kl. 14:40
Send til en ven

Apps til jobsøgningen

Der findes efterhånden så mange apps til Apples produkter samt Android telefoner og tavle pc’er, at det kan være svært at følge med og danne sig et overblik over udbuddet. Her er 8 bud på apps til telefon eller tavle pc, som du kan tage med på farten og som kan være en hjælp i jobsøgningsprocessen.

Af Erik Bernskov

News TM

News TM udkom i 2011 og er den mest omfattende samling af online aviser til dato. Nyhederne indeholder mere end 16000 aviser fra over 150 lande verden over, og app'en giver dig mulighed for at gemme dine favorit aviser og nyhedsartikler via Facebook, e-mails, sms, Twitter m.m.  

LinkedIn app

Hold dit LinkedIn netværk ved lige og brug f.eks. togturen frem og tilbage fra arbejde til at deltage i grupper, finde nye kontakter eller opdatere dit CV. Med version 4.2 er der bedre adgang til Search, og du kan holde øje med, hvem der har kigget på din profil.

Stepstone job app

Med Stepstones job app får du adgang til 50.000 jobs blandt 8.000 virksomheder. Du kan gemme job som favoritter eller finde job ud fra, hvor du befinder dig. 

Jobindex app

Denne app udkom i 2011 og gør det muligt at søge job direkte med din smartphone eller tavle pc. Jobindex app ligger op til, at man i forvejen har en brugerprofil på deres hjemmeside, men kan også bruges uden at logge ind (Fordelen ved brugerprofilen er, at man kan gemme interessante jobopslag til senere).

IT-Jobbank app

Få IT- og ingeniørjobs med på farten. Du får gratis adgang til en række jobopslag, og kan søge efter dit nye, relevante job, når det passer dig.

Jobview app

Jobview tilbyder en app, hvor det er muligt at søge i mange tusinde ledige stillinger. Desuden kan man via et kort se de ledige job i nærheden af hvor du befinder dig. Det er også muligt at læse online henvendelser fra arbejdsgivere samt gemme favoritjob.

Monster app

Monster tilbyder også en gratis app for oprettede brugere, der søger jobs fra deres Monster konto.

Vook – Learn to Use Facebook, Twitter, and LinkedIn

Vook er en app som hjælper og guider dig igennem forskellige sociale medier. Appen byder på en nyttig oversigt over forskellige værktøjer på de sociale medier samt 8 informative videoer om bl.a. Facebook, LinkedIn og Twitter. Dette er en god app, hvis du vil finde ud af, om og hvordan de sociale medier kan fremme din virksomhed.

JobOgLedelse.dk • Tlf: (+45) 44 44 06 35