Send til en ven   Udskriv21/6 2011 kl. 16:03
Send til en ven

Brug din LinkedIn overskrift effektivt

Dit billede og din overskrift på din LinkedIn profil kan medvirke til at sælge dig på den rigtige måde overfor dit netværk og headhuntere.

Af Erik Bernskov

Øverst på din LinkedIn profil vises din personlige information, eller med andre ord dit virtuelle visitkort”, som fungerer på samme måde som et fysisk visitkort. Med meget få informationer - nemlig dit navn, en overskrift, et billede, din location og dit erhverv - skal du videreformidle, hvem du er.

Dit virtuelle visitkort følger dig på LinkedIn, og er et vigtigt element i din jobsøgning. Ikke alle vil gå ind på din profil for at få information om, hvem du er, men dit ”virtuelle visitkort” vil være synligt for alle, når du bruger LinkedIn.

Du har 120 tegn at gøre godt med i overskriften, og selvom den typisk er tiltænkt din nuværende stilling og arbejdsplads, er der her rig mulighed for at give et kort referat af dine professionelle erfaringer. Det vigtigste er, at andre LinkedIn brugere bliver opmærksomme på dig og på det, du kan. Vær kreativ!


Som jobsøgende er overskriften et oplagt sted at reklamere” for dig selv. Hvis du er uden job, så fortæl det – dit virtuelle visitkort når ud til et langt større publikum” end din profil.


Der er mange måder at skrive sin overskrift på – her er nogle forslag:


1) "Executive manager med stor strategisk viden og optimeringsforståelse søger nye udfordringer som administrativ leder"


2) "Jobsøgende, stor erfaring indenfor international kommunikation, udviklingsforståelse og kommerciel branding".


3) "Kreativ og struktureret projektleder søger nye udfordringer inden for web-udvikling og CRM softwareløsninger".


Udskift dit billede


Hver gang du ændrer på din profil får dit netværk en besked om det. Udskiftning af dit billede er en mulighed for at forny din profil og kan motivere dit netværk til at se på din profil igen.


Samtidig giver det dig en mulighed for at tænke lidt mere over, hvilken profil du ønsker at udstråle. Det kan betale sig her at alliere sig med en dygtig fotograf, der forstår at få det rigtige budskab frem, hvis du ikke har det rigtige billede på lager.

JobOgLedelse.dk • Tlf: (+45) 44 44 06 35