Send til en ven   Udskriv20/8 2012 kl. 16:29
Send til en ven

Outplacementfirma udvider med ny partner og nye ydelser

Med en ny partner ombord er Hel Udvikling på vej med nye ydelser som Executive coaching og search & selection af ledere.

Af Amanda Højme Nielsen

De nuværende partnere i Hel Udvikling ønsker både at styrke eksisterende forretningsområder samt udvide med nye ydelser, der kan styrke virksomheden. Derfor er Kim Holst, 51 år, i august måned blevet Partner hos Hel Udvikling. Hans opgave er, at opbygge produktområderne Executive Search & Selection, Executive Coaching og organisationsudvikling.

Desuden vil han også, sammen med de øvrige partnere og konsulenter, være involveret i gennemførsel af Hel Udviklings eksisterende ydelser såsom Outplacement, Executive Outplacement, Karrierecoaching og Lederudvikling.

Kim Holst er uddannet HD-A og MBA og har mange års erfaring indenfor rekruttering og employer branding. Han har senest være management konsulent og headhunter hos Hansen Toft, og før det har han igennem en årrække været direktør og partner i IKU/Capacent. I disse job har han opsparet en stor erfaring og ekspertise i de produktområder, som han nu har fået ansvaret for hos Hel Udvikling.

Kim Holst har således både løst Search & Selection opgaver for store danske virksomheder og har, i rollen som Executive Coach, haft mange forløb for ledere i små og store virksomheder.

www.hel-udvikling.dk

Forrige12Næste

JobOgLedelse.dk • Tlf: (+45) 44 44 06 35