Send til en ven   Udskriv31/1 2013 kl. 9:15
Send til en ven

Mange ledige finder nyt arbejde

Vi hører tit om, hvordan ledige har svært ved at komme i arbejde. Men nu modbeviser en ny analyse myten om, at ledige har meget svært ved at finde et nyt job.

Af Amanda Højme Nielsen

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har for nylig udarbejdet en analyse på baggrund af nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, som viser, at 165.000 dagpengemodtagere fandt varigt job i løbet af det seneste år. Og her er der ikke tale om vikariater eller midlertidigt arbejde, men varigt job i mindst fire uger. Derudover påbegyndte mere end 8.000 en uddannelse.

Flest mænd i job

Ud af den samlede gruppe dagpengemodtagere, der kom i arbejde, var det især mændene der fandt job. Således fandt 92.000 mandelige dagpengemodtagere job, hvorimod blot 73.000 kvindelige dagpengemodtagere fandt nyt arbejde.

Der er jobs at finde

Selvom medierne ofte tegner et andet billede, mener arbejdsmarkedschef i Frederikshavn, Flemming Søborg, ikke, at jobmarkedet er gået helt i stå. Han siger bl.a. at der er jobs at finde for dem, der er geografisk og fagligt mobile.

Michael Svarer, professor ved Aarhus Universitet og vismand, mener ligeledes, at der kan peges på en forholdsvis stor jobomsætning på det danske arbejdsmarked, idet en væsentlig andel af de ledige job besættes af folk, som har været ledige. Svarer henviser til, at den månedlige afgang fra ledighed til beskæftigelse nu ligger på samme niveau som i 2005 – 2006.

Kilde: http://www.da.dk/

Forrige12Næste

JobOgLedelse.dk • Tlf: (+45) 44 44 06 35