Send til en ven   Udskriv12/11 2013 kl. 11:57
Send til en ven

Godt nyt for beskæftigelsen

Både i Danmark og USA er der lyspunkter at spore inden for beskæftigelsesområdet. I Danmark stiger antallet af jobannoncer på internettet.

Af Lene Piilgaard

Der er grund til at glæde sig over nye tal, som er opgjort af Jobindex for oktober måned. De er tegn på, at det lysner indenfor beskæftigelsesområdet. Tallene viser, at 16.500 jobs blev lagt på landets største jobportal, jobindex.dk, og når man korrigerer for sæsonsving, svarer det til 800 nye jobs fra september til oktober.

Januar 2008 var tidspunktet, hvor antallet af jobannoncer på jobindex.dk toppede. Godt 32.700 jobs var opslåede, men i 2009 var antallet faldet til 13.000 og niveauet har siden ligget på et rimeligt stabilt niveau – dog med en svagt stigende tendens. Der er dog fortsat et godt stykke vej op til 2008 niveauet.

På Dansk Jobindex er jobbene delt ind i tre kategorier: den offentlige sektor, private funktionærstillinger samt private ikke-funktionærstillinger. Stigningen i antallet af jobannoncer den seneste måned kan spores indenfor alle tre kategorier.

De 16.500 nye jobannoncer i oktober 2013 skønnes at svare til ca. 24.800 nye stillinger, da hver jobannonce erfaringsmæssigt indeholder ca. 1,5 stilling.

Også positive vinde fra USA

Beskæftigelsen i USA steg ligeledes i oktober med 204.000 uden for landbruget, hvilket var betydeligt mere end de 120.000, der var ventet på forhånd.

Andelen af amerikanere, der er i arbejde falder fortsat. Den er nu nede på 62,8 procent, hvilket er det laveste siden marts 1978. Den var oppe på 63,2 procent for en måned siden.

Den private beskæftigelse steg med 212.000, hvilket blandt andet skyldes flere job i bilindustrien. Men i detailhandlen steg beskæftigelsen også med 44.400 job.

Derimod faldt den offentlige beskæftigelse med 8.000 personer.

Forrige12Næste

JobOgLedelse.dk • Tlf: (+45) 44 44 06 35