Send til en ven   Udskriv11/8 2011 kl. 13:40
Send til en ven

Hent vigtige informationer i Jobindex' jobannoncearkiv

Brug jobannoncearkivet hos jobportalen Jobindex som et ekstra værktøj til at finde informationer om en given virksomhed, inden du sender din uopfordrede ansøgning.

Af Erik Bernskov

Jobindex indeholder Danmarks største jobannoncearkiv, og det kan være et nyttigt redskab til informationssøgning, når du skal sende din uopfordrede ansøgning til en virksomhed eller blot finde frem til en kontaktperson.

Virksomhedsoversigten på Jobindex databasen arkiverer alle opslåede jobannoncer siden januar 2007. Fordelen ved dette er, at du

  1. har muligheden for at finde frem til små virksomheder, som du derefter kan sende uopfordrede ansøgninger til.
  2. kan søge på bestemte jobtitler og dermed finde frem til alle virksomheder siden 2007, som har ansat pågældende type medarbejder.

Med andre ord har du altså muligheden for at indsamle viden, og få det bedste ud af dine uopfordrede ansøgninger. Du kan finde frem til hvilke kompetencer en bestemt virksomhed tidligere har efterspurgt i jobannoncer, og du kan skabe dig et overordnet indblik i virksomhedens værdier og mål, og således finde ud af, om du og virksomheden er et godt match.

Sådan gør du

Find arkivet over jobannoncer via jobsøgere søg virksomhed. Søger du fx ”journalist” dukker der lige nu 29 aktive og 3428 gamle jobannoncer op i søgeresultatet.

  • Du kan også søge på firmanavne i jobindex’ arkiv. Søger du fx ”nordea” dukker en liste op over både aktive og gamle jobannoncer fra den pågældende virksomhed.

  • Ønsker du at vide mere om virksomheden, kan du på virksomhedsprofilen finde en statistik over hvilke typer medarbejdere, virksomheden ansætter samt hvordan virksomhedens jobannoncer fordeler sig på regioner og over tid. Virksomhedsprofilerne giver dig desuden mulighed for at se, om du kender nogen i virksomheden via LinkedIn.

  • Når du læser de forskellige jobannoncer – både aktive og gamle – kan du lære meget om de forskellige virksomheder bl.a. ved at lægge mærke til følgende: hvordan virksomheden beskrives, hvilke kompetencer der efterspørges samt hvad der forventes af medarbejdere.

  • Kontaktpersoner på de rekrutteringsansvarlige kan også findes ved brug af databasen.

JobOgLedelse.dk • Tlf: (+45) 44 44 06 35