Send til en ven   Udskriv29/3 2012 kl. 11:00
Send til en ven

SATS driver målrettede jobportaler

Virksomheden SATS har siden 2001 har opbygget et netværk af forskellige jobportaler som hver især er målrettet imod bestemte brancher. I denne artikel kastes lys over 5 jobportaler, som SATS formidler.

Af Erik Bernskov

SATS er en rekrutteringsvirksomhed, som har specialiseret sig i at drive forskellige jobportaler som henvender sig målrettet til alt fra studerende til tandlæger. Her får du et kort indblik i 5 forskellige jobportaler, som SATS formidler.

DK-Jobs

DK-Jobs er en gratis jobside for både virksomheder og jobsøgende i Danmark; virksomheder har mulighed for at oprette en virksomhedskonto og gratis uploade stillingsannoncer, og jobsøgende kan oprette deres egen profil og CV og søge blandt DK-Jobs postede stillinger.

De mere end 30.000 jobsøgende med en konto på DK-Jobs kan enten lede blandt nye stillinger eller søge i region og kategori. Desuden kan du som jobsøgende danne dig et overblik over de mere end 2000 virksomheder, som DK-Jobs udbyder stillinger fra og som er inddelt i alfabetisk rækkefølge.

www.dk-jobs.dk

Studiejobs

Studiejobs.dk er en portal, som udelukkende henvender sig til studerende og giver de jobsøgende brugere muligheden for at søge blandt ledige stillinger, som forskellige virksomheder har slået op - siden opererer ikke med opslåede stillinger fra andre portaler.

www.studiejobs.dk

Vikarjob.dk

På vikarjob.dk finder du en bred vifte af vikarjobs, freelance arbejde, projekter og diverse vikariater indenfor kontor, salg, IT, service, telemarketing, industri, teknik, sundhed og mange flere. Hvis du ønsker at oprette dit CV, bliver du dirigeret direkte videre til DK-Jobs siden, hvor du kan indtaste dine personlige kontaktoplysninger og oprette en jobsøger. Dit CV figurerer således på flere af de sider, som SATS formidler, og dine chancer for at blive ”fundet” til det rette job, er derfor også større.

www.vikarjob.dk

IT-Job

Jobportalen IT-Job – som SATS kalder IT Branchens jobdatabase – henvender sig til alle indenfor IT, naturvidenskab, telekommunikation samt ingeniører. Siden ligger inde med en række ledige stillinger af meget forskellig karakter.

www.it-job.dk

Freelance

Freelance.dk byder på forskellige ledige konsulentopgaver, projekter, ekspert efterspøgelser, opgaver og vikariater. Som freelancer på udkig efter fleksible arbejdsmuligheder, er freelance.dk et besøg værd.

www.freelance.dk

Generelt

Alle de jobportaler, som SATS formidler, er bygget op sammen skabelon og er meget enkle i deres opsætning, hvilket gør det nemt at skifte mellem eller bruge flere af portalerne. På forsiden kan du scrolle mellem de ledige stillinger og øverst finder du de forskellige funktioner såsom ”søg job”, ”kontakt”, ”opret CV” og ”opret annonce”.

Forrige12Næste

JobOgLedelse.dk • Tlf: (+45) 44 44 06 35