Send til en ven   Udskriv14/6 2012 kl. 23:20
Send til en ven

Twitter - en uudnyttet mulighed for virksomheder

I modsætning til Facebook, er Twitter endnu ikke nået ind under huden på særlig mange danske virksomheder – selvom flere udenlandske organisationer har stor succes med Twitter som en del af deres markedsførelse.

Af Erik Bernskov

Twitter er en social platform, hvor du har mulighed for at sende et budskab ud til de brugere, der ”følger” dig. I modsætning til Facebook får dine ”følgere” dine budskaber i samme øjeblik, du sender dem – hvilket selvfølgelig skaber en anden og mere direkte form for kontakt mellem afsendere og modtagere end fx Facebooks opdateringer og e-mails. Kommunikationsformen er især god for sociale netværksbrugere, som er vant til at skimme information og multitaske.

Nogle af de danske personligheder, der ligge i top 20 over flest følgere på Twitter indbefatter bl.a. Caroline Wozniacki, Anders Fogh Rasmussen, Christian Eriksen, Nicklas Bendtner, Medina, Lasse Rimmer, Alphabeat, Margrethe Vestager, Pernille Rosendahl, Jonatan Spang, Mikkel Hansen m.fl.

Men selvom danskerne i et mindre omfang har taget konceptet til sig, er Twitter endnu ikke en ligeså udbredt del af danske virksomheders markedsførelse, som fx den sociale platform, Facebook.

Fordele og fordomme

Der kan være mange årsager til ikke at bruge Twitter, enten privat eller som et led i professionel markedsføring. En af de fordomme, som Twitter møder fra virksomheder er bl.a. at det er spild af tid for virksomheder at indgå i sociale medier generelt. Derudover mener mange, at Twitter giver folk en platform for udtrykke kritik eller at skrive ligegyldig information.

Faktum er, at der selvfølgelg, ligesom med Facebook, findes både ulemper og fordele ved at bruge sociale platforme til markedsførelse.

Nogle af de fordele, som kan nævnes ved brugen af Twitter er, at Twitter giver muligheden for mere direkte kontakt mellem brugere/kunder og virksomhed. Du kan både dele, men også holde dig informeret om nyheder, udvikling og tendenser inden for din specifikke branche via blogindlæg, artikler og opdateringer. Twitter er et forum hvor viden cirkulere og deles hurtigt.

Hvis du som enkeltperson eller virksomhed er god til at formidle nyheder, informationer og tanker om, hvad der rører sig, vil dit netværk af kontakter og ”følgere” også vokse, og du vil kunne nå ud til en større gruppe. Det kræver selvfølgelig en indsats – men som et led i markedsføringen kan Twitter være med til at sprede kendskab til dine produkter, opmærksomhed oimkring virksomheden og trafik til hjemmesider.

Sådan bruger udenlandske virksomheder Twitter

Som tidligere nævnt er der flere forskellige udenlandske virksomheder (såsom Starbucks, Dell og Ford) som kan følges på Twitter – både større og mindre organisationer. Og her er god inspiration at hente, hvis man overvejer, hvorvidt man som virksomhed skal benytte sig af Twitter.

Et eksempel er Dell, som har kreeret forskellige Twitter profiler, hver målrettet specifikke afdelinger. Fx kan DellOutlet tilbyde kundeservice og promovere nye tilbud via Twitter.

UPS, en shipping virksomhed, bruger Twitter til rekruttering af nye medarbejdere via bl.a. jobopslag. Rubbermaid, som er en større virksomhed inden for rengøring og organisering til både erhverv og private, og som bruger Twitter til at nå ud til kunder inden for området.

Direktøren for organisationen Zappos, bruger Twitter til at sætte et ”ansigt” på virksomheden. Kiss My Bundt i Californien er en bagerforretning, som bruger Twitter til at være i tæt kontakt med sine kunder.

Udover disse kan større udenlandske virksomheder som Southwest Airlines, TheHomeDepot, JetBlue og ComCast også findes følges på Twitter.

Som virksomhed kan man skrive tweets om events, produkter og tilbud, eller linke til andre hjemmesider og dele holdninger og meninger til ting, der rører sig inden for branchen. Desuden bruger flere virksomheder Twitter som en forlænget arm til deres blogs.

JobOgLedelse.dk • Tlf: (+45) 44 44 06 35