

Træn dig til bedre testresultater
Det er meget udbredt, at der som en del af et ansættelsesforløb indgår en personlighedstest og intelligens- eller færdighedstests. En virksomhed bruger typisk tests til at finde ud af, hvorvidt du matcher virksomhedens profil og det pågældende job. Læs her om hvordan du kan forberede dig til en test.
Af Amanda Højme Nielsen
Det kan på nogle virke intimiderende og uoverskueligt at skulle gennemføre et testforløb i forbindelse med en ansøgningsproces. De forskellige tests har imidlertid et formål og er designet til at fortælle noget forskelligt om dig, hvem du er, og hvorvidt du er et godt match med virksomheden. Resultaterne skal tolkes i forlængelse af en samtale med kandidaten og ikke ud fra testen alene.
Intelligenstest
En intelligenstest har til formål at undersøge, hvordan du tænker, opfatter ting, løser problemer og forstår komplekse spørgsmål. Den måler både matematiske, sproglige og logiske evner på tid, og kan give den pågældende virksomhed et indblik i, hvordan din hjerne bearbejder en problemstilling.
Færdighedstest
Denne form for testtype minder meget om intelligenstest, men
kan være bredere. Den tester dine evner til at observere bogstaver og tal under
tidspres, og kan variere meget i sværhedsgrad. Resultatet fortæller noget om,
hvor omhyggeligt, din indlæringsevne og din evne til at regne, læse, skrive og
stave. De fleste tests er ”moderat avancerede” og omhandler almen viden, men
nogle avancerede tests vil dog også kunne omhandle et specifikt domæne, og teste
din fagviden på et specielt område.
Formålet med denne type tests er at sikre, at du som kandidat har de rette
færdigheder til jobbet.
Personlighedstest
Formålet med denne type test er at få et dybere indblik i de karaktertræk og kvaliteter, der er afgørende for, at du får succes i jobbet. Der findes forskellige typer af personlighedstest, men de kan overordnet set opdeles i to grupper. Den ene gruppe er ipsative tests, hvor man gentagne gange tvinges til at vælge mellem to personlighedstræk. Den anden gruppe er normative personlighedstests med forskellige udsagn, hvor man skal give en vurdering af hvor godt forskellige udsagn passer på en. Sidstnævnte går ofte mere i dybden end ipsative tests og man sammenlignes med en gruppe, der minder om en selv.
Det vigtigste ved udfyldelsen af en personlighedstest er at være ærlig og svare uden at tænke strategisk eller på anden måde manipulerende. Der er således ikke noget rigtigt og forkert ved et testresultat. Desuden kan nogle tests give en indikation om, hvorvidt du har været ærlig i dine svar.
Træn dig til bedre resultater i intelligens- og færdighedstest
I modsætning til personlighedstests er det muligt at forberede sig til en intelligens- eller færdighedstest. Som med så mange andre ting præsterer man bedre i en sådan test, hvis man træner på forhånd. Der er simpelthen IQ-point at hente ved at træne din intelligens. Hjernen er en muskel, der kan trænes til at yde op til 5-15% mere, og så giver det en psykologisk ro at vide, man har forberedt sig bedst muligt.
Der findes flere forskellige online redskaber designet til at træne testpræstationer på forskellig vis. Her er nogle eksempler, som kan være gode at kigge nærmere på.
Udviklet af neurovidenskabsfolk og brugt af mere end 50 millioner mennesker
Website med fokus på mental træning og med mange forskellige træningsmuligheder
Et udvalg af forskellige gratis online mentale trænings spil
Forskellige danske spil til hjernemusklerne
Skræddersyet hjernetræningsprogram designet til at følge din udvikling
6 www.dk.scientificbraintrainingpro.eu
Et dansk site i professionel hjernetræning med 30 dages gratis prøvetid
Tag en vejledende IQ test på Mensa Danmark
8 www.shldirect.com/dk/practice-tests
Her finder du forskellige tests som fx personlighedstest og motivationstest
Relaterede nyheder
- • Din første indskydelse er oftest den bedste
- • Din personlige karriereplan for i år
- • Arbejd dig hen mod din egen forfremmelse
- • Tag tænkehatten på
- • Få mere ud af dit hjemmearbejde
- • Bliv blogger og opnå online ekspertstatus
- • Lav din egen karriereblog
- • 4 nye kvalifikationer jobsøgende bør mestre
- • 6 gode råd til den fængende præsentation
- • Foretag et kompetencetjek
- • Bliv ekspert inden for dit fagområde
Seneste nyheder
- • Mini-guide til dit LinkedIn CV
- • 5 ideer til at indlede smalltalk ved netværksarrangementer
- • Google dig selv til en bedre offentlig profil
- • Undgå 3 almindelige fejl på din LinkedIn profil
- • Genkend jobrelateret præstationsangst
- • Skab en personlig LinkedIn rutine
- • Hold fast i dine karrieremål
- • 5 tips til at håndtere jobsøgningsstress
- • 8 vigtige lederegenskaber
- • Den perfekte e-mail til travle erhvervsfolk
- • Kropssproget afgør en leders fremtid
- • Derfor skal Twitter være en del af din virksomhedsstrategi
- • Vær bedre til at håndtere stress
- • Få et spændende job i udlandet
- • Hvad er dine svage sider?
- • 3 vigtige egenskaber hos den gode Executive coach
- • Bliv en værdifuld tweeter
- • 4 nøglepersoner til anbefalinger på LinkedIn
- • 8 tips til introverte netværkere
- • Gør dig selv værd at rekruttere på LinkedIn
- • En krise i virksomheden kan skabe muligheder
- • Twitter kan holde dig selv eller dine kunder opdateret
- • Det kan vi lære om ledelse fra Alex Ferguson
- • 5 forskelle på dit CV og din LinkedIn profil
- • LinkedIn - brug dine muligheder effektivt