Send til en ven   Udskriv21/6 2011 kl. 14:58
Send til en ven

Søg kun på relevante jobopslag - og øg din succesrate

Analysér jobopslaget og være realistisk omkring dine muligheder. Brug hellere tiden på at arbejde med netværk frem for ansøgninger, hvor sandsynligheden for at blive indkaldt til et interview er meget lille.

Af Erik Bernskov

En ansøgning er et brev, der – sammen med et CV – skal motivere modtageren til at invitere dig til jobsamtale. For at lave den bedst mulige målrettede ansøgning er det vigtigt at lave dit forarbejde ordentligt. Efterfølgende er det vigtigt at du er skarp i form og indhold.

Tag dig tiden til at foretage en analyse af jobbet! Dette vil hjælpe dig til at få en god fornemmelse for, hvad dine styrker og svagheder er i forhold til stillingen, og samtidig får du en bedre forståelse af hvad jobbet indebærer.

En analyse af jobbet vil måske også hjælpe dig til at nå frem til en erkendelse af, at du ikke er kvalificeret til at bestride det opslåede job. Du kan derfor undgå at spilde en masse tid på at søge et job, som ikke er relevant, men i stedet fx søge uopfordret på andre stillinger eller arbejde på at jobmuligheder åbner sig via dit netværk.

Jobanalysen kan du foretage ved at lave en liste over alle de personlige og faglige kvalifikationer, som jobopslaget indeholder. Skriv ud for hver af de oplistede krav dine egne kvalifikationer, der matcher. Hvis du ud fra denne analyse ser, at jobbet er relevant at søge på, så fortsæt med at forberede en indsamling af informationer om virksomheden, så du er rustet både til en telefonsamtale og til skrivning af en kvalificeret ansøgning.

Ring altid op

Telefonsamtalen med den person i selve firmaet eller det tilknyttede rekrutteringsfirma har indflydelse på, om du kaldes til samtale og måske i sidste ende at du får jobbet. Samtalen har således følgende formål:

1) At du bliver kendt på forhånd. Hvis læseren kan huske hvem du er, nårhan/hun læser     din ansøgning, er der større chance for, at du bliver kaldt ind til en samtale.

2) At finde ud af hvilke kompetencer, der er de vigtigste, og hvordan de prioriteres.           Dermed er du bedre udrustet til at skrive en målrettet ansøgning.

3) At få en afklaring på, hvordan dine svage sider vil blive vurderet i forhold til jobbet.

4) At få bekræftet at jobbet er noget for dig.

Hvis telefonsamtalen bekræfter dig i at det er relevant at søge det opslåede job, så er næste skridt at skrive selve ansøgningen.

JobOgLedelse.dk • Tlf: (+45) 44 44 06 35