Skab fængende Powerpoint præsentationer - uden punktopstillinger
Du har 2 minutter til at fange tilhørernes opmærksomhed. De 5 første slides er derfor afgørende for om din præsentation fænger. De bør ikke indeholde punktopstillinger – bullets – da de kan dræbe enhver præsentation.
Af Erik Bernskov
Mange eksperter i præsentationsteknik fremhæver, at det er de første 5 slides, der afgør, om du trænger igennem med dit budskab. Publikum har kun fuld opmærksomhed og koncentration rettet mod dig som taler i 2 minutter. Herefter daler koncentrationen støt og roligt. Kurven vender først, når du fortæller dit publikum, at du vil slutte.
For at vende kurven og undgå at publikums opmærksomhed langsomt bliver mindre skal du give publikum en rigtig god grund til at lytte. Publikum skal se, at budskabet kommer dem ved. De skal kunne se at der er en spændende historie og at det er noget, som de kan forholde sig til eller kan få betydning for dem.
Dine første 5 slides skal derfor fortælle en historie, der angiver, hvad resten af din præsentation kommer til at handle om.
Kommunikationsekspert og ejer af virksomheden Convinced, Mads Holm Iversen, har på sin hjemmeside www.upup.dk opsummeret hvad de første 5 slides helst bør udnyttes til:
Den første slide sætter scenen
Den første slide skal sætte scenen og emnet for præsentationen. Mange begår den fejl, at de på en af de første slides begynder at introducere sig selv eller deres virksomhed. Hvis man ønsker at sænke publikums opmærksomhed, så kan man gøre dette – og i punktopstilling.
Den anden slide angiver publikums rolle
Det er vigtigt, at publikum tidligt får at vide, hvad deres rolle er under din præsentation. Skal de lære noget nyt? Skal de overbevises? Skal de foretage handlinger eller ændre adfærd?
Det er vigtigt at være så konkret som muligt i forhold til publikums rolle og deres interesse i emnet.
Slide nr. 3 og 4 fører os fra A til B
De to næste slides benyttes til at beskrive en nuværende situation samt den ønskede situation. Dvs. slide nr. 3 beskriver den nuværende situation og slide nr. 4 beskriver hvor vi gerne vil flytte os hen.
Slide nr. 5 viser løsningen
På den femte slide vises den løsning, der skal til for at opnå at komme til den ønskede situation. Løsningen skal herefter være drivkraften og omdrejningspunktet for hele din præsentation.
Brug billeder og beskrivende overskrifter
Da man husker langt bedre, når man ser billeder, så vidt muligt billeder på alle dine slides. En god slide kan i mange tilfælde blot bestå af en god beskrivende overskrift med en enkel og klar pointe samt et billede eller en anden form for grafik.
En tommelfingerregel er at hellere lave mange slides med få pointer end få slides med mange pointer.
Jeg kan anbefale dig at se nærmere på www.upup.dk, hvis du ønsker at planlægge en god og fængende præsentation. Mads Holm Iversen giver her nogle simple tips til hvordan planlægningen af sin præsentation kan vendes på hovedet, så du kan lave en god præsentation med så få informationer på de enkelte slides som muligt.
Relaterede nyheder
- • Sådan tackler du en medarbejder med dårlig attitude
- • 11 trin til effektiv brainstorming
- • Gør møderne effektive
- • Delte meninger om dresscodes
- • 3 simple råd til hvordan du som leder afhjælper stress på arbejdspladsen
- • Fang folks opmærksomhed
- • Undgå at falde i PowerPoint-fælden
- • Vælg dine ledelsesværdier - og efterlev dem
- • 3 tips til at blive en god leder
- • Få større gennemslagskraft som leder
Seneste nyheder
- • Ledigheden fortsat stort set uændret
- • Få styr på din personlige elevatortale
- • Håndbog i netværksbaseret jobsøgning
- • Webbaseret korrekturlæsning af engelske tekster
- • Gode råd til den "overkvalificerede" jobsøgende
- • Flere offentlige jobs i sigte
- • Sådan tackler du en medarbejder med dårlig attitude
- • De ældre klarer jobkrisen bedre end de unge
- • Topledere på vej - et netværk for topledere
- • Mange ledige finder nyt arbejde
- • Din første indskydelse er oftest den bedste
- • Hvad jobsøgende kan skrive i LinkedIn overskriften
- • Virksomheder søger forgæves efter arbejdskraft
- • Din personlige karriereplan for i år
- • MBA i Danmark og udlandet
- • Skillpages - netværk med fokus på kompetencematch
- • Afdelingsleder til Process Engineering søges
- • Sådan samler du et vinderteam
- • Executive Search virksomheden Amrop har 20 års erfaring i Danmark
- • Undgå 5 fejl på vejen til netværkssucces
- • Spencer Stuart har fået fodfæste i Danmark
- • Økonomidirektør søges
- • Stil de rigtige spørgsmål og få de rigtige svar
- • 6 vigtige tips til professionel brug af LinkedIn
- • Få budskabet frem i dine mails
