


Gør dig selv værd at rekruttere på LinkedIn
Hvis du gerne vil headhuntes på LinkedIn, er det vigtigt, at du er god til at skabe interesse omkring dig selv og din professionelle profil. Men hvilket virtuelt indtryk efterlader du egentlig hos potentielle arbejdsgivere, når de kigger forbi din profil?
Af Erik Bernskov
LinkedIn bruges flittigt af headhuntere og rekrutteringsfolk, når der skal findes nye medarbejdere med specifikke færdigheder. I USA bruger op mod 95% af alle rekrutteringsfirmaer LinkedIn som en vigtig del af processen, når der søges efter kvalificerede kandidater. Tallet formodes at være det samme i Danmark.
LinkedIn er især et godt redskab, når der skal findes velegnede kandidater til specialistfunktioner og mellemleder- og lederstillinger. Jeg har selv oplevet adskillige kandidater, der er blevet kontaktet og rekrutteret på baggrund af, at deres LinkedIn profil passede til det, virksomheden søgte.
Når man er aktivt jobsøgende, er motivationen som regel større for at finpudse profilen og opdatere status. Men effekten er i den grad større, når du løbende vedligeholder din profil – du ved jo aldrig hvem der kigger forbi.
Opdater din profil
Opdaterer du regelmæssigt din profil? Det er vigtigt at sørge for, at din profil altid er opdateret og 100 % udfyldt, så en headhunter kan finde de informationer, han har brug for, og som gør dig unik. En halvfærdig profil giver kun det halve indtryk, så hvis du ikke allerede har gjort det, så sørg for, at din profil er komplet. Når du har udfyldt alle oplysninger, handler det om løbende at forbedre dem. Det kan betale sig at investere lidt tid hver uge eller måned på at gennemgå, opdatere eller forbedre dine personlige oplysninger, nøglelord og referencer. Fx kan du skrive om konkrete resultater på jobbet, forfremmelse etc. Desuden kan du opdatere din profil ved at linke til artikler eller blogs, du har skrevet eller linke til din Twitter profil.
Opbyg tillid
Er din profil troværdig? LinkedIn fungerer på en måde som et udstillingsvindue, hvor enkeltpersoner kan ”udstille” deres professionelle historie inkl. anbefalinger, projekteksempler, CV, tidligere jobs m.m. En af de ting, der vejer tungest, når andre kigger på og vurderer troværdigheden af din LinkedIn profil, er dine anbefalinger og ”kvaliteten” af dit kontaktnetværk.
Sørg for at have mindst 3 anbefalinger fra pålidelige kontakter såsom fx tidligere chef, samarbejdspartner, kollega el. Lign. Med andre ord, en pålidelig kontakt er altså én, du har en forholdsvis tæt professionel forbindelse med.
Udover anbefalinger er størrelsen af dit netværk også med til at opbygge tillid. Desto flere 1. eller 2. gradskontakter du har desto bedre.
Søgemaskineoptimering
Hvordan lander du i en Google søgning? Foruden LinkedIn, vil en headhunter ofte også gøre brug af Google, hvis han ønsker at finde mere information om, hvem du er. Lav en google søgning på dig selv, og se hvilke henvisninger, der dukker op øverst.
LinkedIn profiler har en høj placering i søgemaskineresultater, og din aktivitet på LinkedIn vil også påvirke dine google resultater. Des flere links - blogs og hjemmesider - du tilføjer til din profil, desto større er chancerne for, at du får en høj søgeplacering. Du kan fx tilføje URL på publiceringer, blogs, hjemmesider m.m. under sektionen Publications, som dukker op i højre margin, når du redigere din egen profil.
Relaterede nyheder
- • Mini-guide til dit LinkedIn CV
- • Undgå 3 almindelige fejl på din LinkedIn profil
- • Skab en personlig LinkedIn rutine
- • 4 nøglepersoner til anbefalinger på LinkedIn
- • 5 forskelle på dit CV og din LinkedIn profil
- • LinkedIn - brug dine muligheder effektivt
- • 3 ideer til hvordan du forfølger de rigtige kontakter på LinkedIn
- • Research en virksomhed på LinkedIn
- • Vælg det rigtige sprog til din LinkedIn profil
- • LinkedIn for begyndere
- • Kommunikationens ABC på LinkedIn
- • 8 gode råd til, hvordan du finder dit nye job via LinkedIn
- • Udvid dit netværk på LinkedIn
- • Sådan får du mest ud af at blive introduceret på LinkedIn
- • 3 trin til nyt job via LinkedIn
Seneste nyheder
- • Mini-guide til dit LinkedIn CV
- • 5 ideer til at indlede smalltalk ved netværksarrangementer
- • Google dig selv til en bedre offentlig profil
- • Undgå 3 almindelige fejl på din LinkedIn profil
- • Genkend jobrelateret præstationsangst
- • Skab en personlig LinkedIn rutine
- • Hold fast i dine karrieremål
- • 5 tips til at håndtere jobsøgningsstress
- • 8 vigtige lederegenskaber
- • Den perfekte e-mail til travle erhvervsfolk
- • Kropssproget afgør en leders fremtid
- • Derfor skal Twitter være en del af din virksomhedsstrategi
- • Vær bedre til at håndtere stress
- • Få et spændende job i udlandet
- • Hvad er dine svage sider?
- • 3 vigtige egenskaber hos den gode Executive coach
- • Bliv en værdifuld tweeter
- • 4 nøglepersoner til anbefalinger på LinkedIn
- • 8 tips til introverte netværkere
- • En krise i virksomheden kan skabe muligheder
- • Twitter kan holde dig selv eller dine kunder opdateret
- • Det kan vi lære om ledelse fra Alex Ferguson
- • 5 forskelle på dit CV og din LinkedIn profil
- • Træn dig til bedre testresultater
- • LinkedIn - brug dine muligheder effektivt