Send til en ven   Udskriv19/1 2012 kl. 14:59
Send til en ven

Flere online jobannoncer end forventet

En ny analyse fra Dansk Jobindex, Danmarks Statistik og Danske Bank viser, at der er en overraskende stigning i udbud af ledige jobs på det danske online jobmarked.

Af Amanda Højme Nielsen

I december 2011 blev der lagt 16.700 jobannoncer på nettet. Og sammenligner man med niveauet fra december 2010, er der faktisk sket en pæn fremgang. I december 2010 blev der således lagt 15.500 nye jobannoncer på nettet. Antallet af nye jobannoncer fra 2011 svarer til samme niveau som i begyndelsen af 2005.

De seneste tal fra Dansk Jobindex viser med stigningen i løbet af 2011, at arbejdsmarkedet er bedre end sit rygte – men det er ikke nødvendigvis en indikator for, hvordan fremtidens jobmarked vil udvikle sig. Set i et større perspektiv og ud fra de generelle konjunkturer, er antallet af jobannoncer stadig relativt lavt, trods de positive tal, skal ikke forvente sig større stigninger.

Før den globale finanskrise blev der i 2007 lagt mere end 30.000 nye jobannoncer på nettet om måneden. Dette faldt markant til et niveau på kun 13.000 nye annoncer i 2009 og er langsomt vokset til de nuværende niveau. Udviklingen fra 2009 frem til i dag vidner om skrøbeligheden af det danske arbejdsmarked, og der er stadig lang vej til de tidligere 30.000 jobannoncer.

Fokus på private funktionærstillinger

Selvom krisen har berørt både den offentlige og private sektor, har faldet været dog været størst i den private sektor, og antallet af ledige funktionærstillinger har været meget svingende.

Yderligere er det bemærkelsesværdigt, at stigningen i antallet af nye jobannoncer på nettet i øjeblikket primært er baseret på den offentlige sektor samt private funktionærstillinger inden for IT, kontor, salg, økonomi, ledelse, kommunikation og personale samt håndværksprægede erhverv. Antallet af jobannoncer inden for industri, handel og service er i dag hårdest ramt.

JobOgLedelse.dk • Tlf: (+45) 44 44 06 35