Send til en ven   Udskriv22/11 2011 kl. 18:43
Send til en ven

Fang folks opmærksomhed

Når du skal holde et foredrag eller give en præsentation, er det vigtigt, at du er i stand til at fange og bevare publikums interesse og skabe god energi omkring det, du siger.

Af Amanda Højme Nielsen

Måden vi lytter til og forstår et budskab på, af hænger meget af hvordan budskabet leveres. Når du skal lave en præsentation, kan du derfor bruge forskellige teknikker til at fange og bevare din tilhøreres opmærksomhed og interesse løbende.

Visuelle effekter

Visuelle effekter, såsom PowerPoint slides (uden mange bullets), illustrationer, brug af whiteboard, handouts osv., kan være med til at fange dine tilhøreres opmærksomhed, og samtidig ”forstærke” dit budskab.

Interessante fakta

Fang dine tilhøreres opmærksomhed ved at inddrage interessante fakta. Det kan være relevante nyheder, undersøgelser eller statistikker.

Det genkendelige

Folk er mere opmærksomme på ting, de føler, de er bekendte med. Træk på almen viden, eller noget, du er sikker på, dit publikum kender til – inden du introducerer noget nyt. Du kan også indlede med at referere til noget, der er gået forud for dit budskab f.eks. den forrige taler.

Humor

Humor kan fremhæve en pointe og er altid en god måde at fange folks opmærksomhed på – så længe det er relevant. Pas på med at bruge anekdoter eller vigtigheder, som leder opmærksomheden væk fra dine pointer eller leder din præsentation ud på et sidespor.

Det vigtige

Folk spidser som regel ører, når noget er relevant for dem personligt. Vis, at dit budskab er vigtigt for dine tilhørere.

Brugbarhed

Pointér løbende hvordan dit budskab er relevant og brugbart. Jo mere dine tilhørere forstår, hvordan de skal bruge dit budskab og dine ideer, desto større er chancen for, de lytter opmærksomt.

JobOgLedelse.dk • Tlf: (+45) 44 44 06 35