Send til en ven   Udskriv7/7 2011 kl. 9:03
Send til en ven

Et godt online førstehåndsindtryk

Du har kun én chance for at gøre et godt førstehåndsindtryk. Et førstehåndsindtryk spiller en stor rolle i, hvordan vi dømmer andre, eller hvordan andre dømmer os - også online.

Af Amanda Højme Nielsen

Førstehåndsindtrykket er vigtigt når man mødes til en jobsamtale, men det er nu lige så vigtigt at gøre et godt indtryk online. Det er ikke længere usædvanligt at google en ansøger eller på anden vis tjekke online profiler. Faktisk hævder
en nyere undersøgelse fra 2009 foretaget af Michael Solomon, Ph.D., Psychologist fra NYU, at det kun tager 7 sekunder at danne sig et førstehåndsindtryk.

Og et førstehånd indtryk kan være svært at ændre. Vi ved hvor vigtigt det er, at give et godt førstehåndsindtryk når vi fx sidder til en jobinterview med den, som måske kunne være vores nye chef. Men hvad med førstehåndsindtryk online? På internettet gælder samme regler som offline: et godt førstehåndsindtryk kan være altafgørende.

Vælg passende billede og tekst

På nettet gives et godt førstehåndsindtryk igennem din sociale profil og dine kommentarer. Det er vigtigt at være omhyggelig med at udfylde informationen i sin profil, vælge et passende billede og chekke sin tekst for eventuelle stavefejl og grammatikfejl – på samme måde som i en ansøgning.

Og der er mange som er meget omhyggelig med, hvad de vælger at offentliggøre på nettet. De som ikke er det, ødelægger muligheden for at give deres læsere et godt online førstehåndsindtryk.

JobOgLedelse.dk • Tlf: (+45) 44 44 06 35