Send til en ven   Udskriv19/8 2011 kl. 16:04
Send til en ven

En fortsat stigende jobomsætning giver muligheder

Ifølge nye tal fra AKU har i alt 540.000 fundet arbejde i løbet af det seneste år – det relativt høje jobomsætningsniveau er gode nyheder for jobsøgende.

Nyligt opdaterede tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU) viser, at godt hver femte dansker har skiftet eller fundet job det seneste år. Stigningen i jobomsætning, der har kunnet observeres siden 3. kvartal 2010, fortsætter dermed stadig.

Selvom jobomsætningen stadig er reduceret med godt en femtedel på grund af den økonomiske krise, er den i dag på et højt niveau i forhold til andre lande. Da krisen toppede i 2007 fandt ca. 14.000 personer i Danmark nyt job hver uge. I dag er vi nået op på niveau med 2003, hvor godt 10.000 fandt job hver uge.

Muligheder for at få foden indenfor

De høje tal indikerer, at Danmark har et fleksibelt arbejdsmarked baseret på det, der i dag kaldes flexicurity modellen - karakteriseret ved en høj fleksibilitet mellem jobs, en god sikkerhed for ledige og en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor arbejdskraft opkvalificeres til nye jobfunktioner.

Det usynlige jobmarked

Den stigende jobomsætning på det danske arbejdsmarked er gode nyheder for jobsøgende. Omkring halvdelen af jobbene bliver aldrig slået op og udgør dermed et "usynligt jobmarked".

Det gælder for jobsøgende om at arbejde med netværk og søge uopfordret og ved rettidig omhu finde frem til de stillinger, der aldrig bliver slået op og få foden indenfor.

Jobomsætningen inkluderer både skift fra arbejdsløshed til beskæftigelse, fra uddannelse til beskæftigelse, fra job til job samt jobskift inden for samme virksomhed.

Læs mere om jobomsætningstallene på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside:

http://www.bm.dk/Tal%20og%20tendenser/Ugens%20tema/Arkiv/2011/Uge%2026.aspx

JobOgLedelse.dk • Tlf: (+45) 44 44 06 35