


Det kan vi lære om ledelse fra Alex Ferguson
I løbet af sin 26 år lange karriere som træner og manager for Manchester United vandt Alex Ferguson flere trofæer end nogen anden engelsk manager i fodboldens historie. Han blev beundret for sin evne til at opbygge et solidt fundament og lede sit hold til sejr gang på gang. Men hvad gjorde ham egentligt til en succesfuld leder? Og hvad kan vi lære om ledelse fra dette sportsikon?
Af Erik Bernskov
I Alex Fergusons selvbiografi fortæller han om, hvordan hans karriere som fodboldmanager for Manchester United udfoldede sig, om de store forandringer klubben gennemgik under hans ledelse. Alex Ferguson har sagt, at ”ledelse indenfor fodbold handler i sidste ende om spillerne. Du tror, du er en bedre spiller end de er, og spillerne tror, de er bedre ledere end du er”. For Ferguson er det vigtigt, at bygge et solidt fundament baseret på holdets spillere – erfarne som uerfarne. Han fokuserer ikke blot på at skabe et fodboldhold; men en fodboldklub. Her er 5 nøglepunkter om Alex Ferguson’s ledelse. Hvert punkt kan overføres til ledelse i andre situationer.
1 Skab et solidt fundament
Som helt ny manager, oprettede Alex Ferguson ungdomsakademier og investerede i de unge og uerfarne spillere. Han ønskede at skabe fundamentet fra bunden, og på den måde havde spillerne mulighed for at udvikle sig sammen og opnå en følelse af samhørighed og fællesskab. Det er ikke alle spillere, som med det samme er klar til førsteholdet, men en leder har mulighed for at hjælpe udviklingen på vej i den rigtige retning.
2 Gør hele tiden dit hold bedre
Alex arbejdede hele tiden på at forbedre og opbygge sit hold, også selvom holdet havde succes. Nøglen til succes for ham var hele tiden at se 3-4 år ud i fremtiden og planlægge forud. Et succesfuldt fodboldhold kan fortsætte i ca. 4 år, hvorefter det er tid til forandring, og for Alex handlede det om hele tiden at være 4 år foran. Uanset hvor succesfuld en organisation er, er det fremadrettede overblik en mulighed for løbende at justere, finpudse eller foretage nødvendige ændringer, som kan fremme organisationens vækst.
3 Hav høje forventninger
I Manchester United var det ikke acceptabelt at have en dårlig træningsdag. Enhver træning handlede om kvalitet, og det gentagne motto var: Hvis du giver efter én gang vil du også give efter to gange. Med andre ord, Alex’s forventninger til spillernes præstationer var høje. Han lod dem vide, hvad han forventede af dem, og lod dem stå til ansvar for deres præstationer.
4 Det er dig der bestemmer
For Alex var det vigtigt aldrig at miste kontrollen eller lade nogen af sine spillere få kontrol over ham. Han bevarede sin autoritet, og turde tage kampen op, når spillere fra tid til anden gik over stregen eller ikke levede op til klubbens standarder. Før jeg kom til United sagde jeg til mig selv, at jeg ikke ville tillade nogen at være stærkere end mig. Din personlighed er nødt til at være større end deres. En del af det, at være leder er at bevare kontrollen og turde tage de nødvendige magtkampe.
5 Giv dårlige nyheder på en hensynsfuld måde
Det er de færreste mennesker, som bliver bedre af at modtage kritik – derfor var Alex meget påpasselig med måden hvorpå han kommunikerede med spillerne på, når han skulle give dårlige nyheder. Når han skulle levere en dårlig nyhed, håndterede han det som en delikat opgave. Hvis han fx skulle fortælle en spiller, som forventede at starte på banen, at han ikke skulle være med i kampen, gjorde han det på tomandshånd. Han prøvede at give spillerne selvtillid ved at lægge vægt på, at beslutningen udelukkende var strategisk, og at der lå vigtigere kampe forude. Man kommer længere med ”godt gået” end med kritik.
Spil som om hver bold er den sidste
Ud over disse 5 nøglepunkter havde Alex Ferguson også en evne til at få sine spillere til at spille med en urgency. Som om at hver bold er den sidste og afgørende. Dette betød, at hvis man tog de sidste 10 minutter af hver kamp i Alex’ sidste sæsoner scorede Manchester United langt flere mål end konkurrenterne. Det skyldtes ikke mindst at han ved træningen havde fundet på øvelser, der trænede spillerne i at spille som om at hver bold var den sidste.
For en virksomhed kan det i sidste ende blive et spørgsmål om overlevelse, hvis man ikke bevarer en urgency. Nokia er kun et alt for godt eksempel på at en virksomhed ikke reagerede på den nye smartphone udvikling.
Alex Fergusons lederevner i Manchester United er kun blevet sat i relief efter at hans efterfølger ikke har kunnet skabe samme flotte resultater med nøjagtig det samme hold af spillere…
Relaterede nyheder
- • 8 vigtige lederegenskaber
- • Kropssproget afgør en leders fremtid
- • En krise i virksomheden kan skabe muligheder
- • Gør forandring i organisationen til din allierede
- • Vend modarbejde til samarbejde
- • Sådan tackler du en medarbejder med dårlig attitude
- • 11 trin til effektiv brainstorming
- • Skab fængende Powerpoint præsentationer - uden punktopstillinger
- • Gør møderne effektive
- • Delte meninger om dresscodes
- • 3 simple råd til hvordan du som leder afhjælper stress på arbejdspladsen
- • Fang folks opmærksomhed
- • Undgå at falde i PowerPoint-fælden
- • Vælg dine ledelsesværdier - og efterlev dem
- • 3 tips til at blive en god leder
Seneste nyheder
- • Mini-guide til dit LinkedIn CV
- • 5 ideer til at indlede smalltalk ved netværksarrangementer
- • Google dig selv til en bedre offentlig profil
- • Undgå 3 almindelige fejl på din LinkedIn profil
- • Genkend jobrelateret præstationsangst
- • Skab en personlig LinkedIn rutine
- • Hold fast i dine karrieremål
- • 5 tips til at håndtere jobsøgningsstress
- • 8 vigtige lederegenskaber
- • Den perfekte e-mail til travle erhvervsfolk
- • Kropssproget afgør en leders fremtid
- • Derfor skal Twitter være en del af din virksomhedsstrategi
- • Vær bedre til at håndtere stress
- • Få et spændende job i udlandet
- • Hvad er dine svage sider?
- • 3 vigtige egenskaber hos den gode Executive coach
- • Bliv en værdifuld tweeter
- • 4 nøglepersoner til anbefalinger på LinkedIn
- • 8 tips til introverte netværkere
- • Gør dig selv værd at rekruttere på LinkedIn
- • En krise i virksomheden kan skabe muligheder
- • Twitter kan holde dig selv eller dine kunder opdateret
- • 5 forskelle på dit CV og din LinkedIn profil
- • Træn dig til bedre testresultater
- • LinkedIn - brug dine muligheder effektivt