Send til en ven   Udskriv6/2 2013 kl. 11:29
Send til en ven

De ældre klarer jobkrisen bedre end de unge

Siden 1999 er andelen af personer mellem 55 og 64 år i beskæftigelse steget markant, mens de senere års krise har taget hårdt på de unge.

Af Julia Bernskov

Flere ældre – dvs. personer mellem 55 og 64 år – er i arbejde. Nye tal fra Danmarks Statistik og Eurostat peger på, at flere og flere ældre vælger efterlønnen fra efter de seneste års nedskæringer. Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet udtaler, at der siden 2004 er kommet 35 pct. færre efterlønnere. En af årsagerne er bl.a., at virksomhederne er blevet bedre til at tale med deres ældre medarbejdere om deres ønsker.

Sværere vilkår for de unge

Selvom beskæftigelsesfrekvensen således viser, at andelen af de 55-64 årige i job er steget med 1,4 procentpoint siden 2008, afslører den også et fald i beskæftigelse blandt unge. Siden krisens start er andelen af 15-24 årige i job således faldet med 5,9 procentpoint.

Mads Lundby Hansen fra CEPOS forklarer beskæftigelsesfrekvensen med, at de ældre besidder mere erfaring end den unge generation. I krisetider er mange virksomheder således mere påpasselige med at ansætte unge, nye medarbejdere.

JobOgLedelse.dk • Tlf: (+45) 44 44 06 35