Send til en ven   Udskriv14/10 2013 kl. 14:11
Send til en ven

Danmark har den 5. laveste ledighed i EU

Med 5,6 pct. ledige af arbejdsstyrken ligger Danmark langt under gennemsnittet på 10,3 pct. i Europa, når der laves sammenlignende målinger. Danmark har den 5. laveste ledighed i EU.

Af Erik Bernskov

De seneste tal fra Eurostat viser, at det slet ikke går så dårligt på det danske arbejdsmarked, når vi sammenligner os med andre lande. Danmark ligger fortsat på en flot femteplads blandt 28 EU nationer. Kun Østrig, Tyskland, Luxemburg og Malta har lavere ledighedstal end vi har her i Danmark. Heraf er det kun Østrig, der med 4,9 pct. sniger sig under de 5 pct. af den samlede arbejdsstyrke.

Den største ledighed findes fortsat i hhv. Grækenland og Spanien, hvor mere end 25 pct. af arbejdsstyrken er uden arbejde. Disse to lande skiller sig også fortsat ud fra andre lande med en ungdomsarbejdsløshed på mere end 50 pct.

Sammenligning af arbejdsmarkedstal

Da lande kan have forskellige måder at opgøre deres ledighed på, så benyttes ved internationale sammenligninger Arbejdskraftundersøgelser (AKU). AKU baserer sig på kvartalsvise stikprøver, der omfatter 40.000 personer i alderen 15-74 år. Data indsamles og bearbejdes efter ensartede principper i alle EU-lande.

JobOgLedelse.dk • Tlf: (+45) 44 44 06 35