Send til en ven   Udskriv8/2 2012 kl. 9:28
Send til en ven

3 simple råd til hvordan du som leder afhjælper stress på arbejdspladsen

Enhver leder bør være opmærksom på stressniveauet på arbejdspladsen – og hvordan det kan holdes på et lavt niveau.

Af Erik Bernskov

Som leder bør du selvfølgelig altid være et godt eksempel, men i perioder med meget stress er det især vigtigt. Det er langt lettere for medarbejdere at bibeholde et stressfrit arbejdsmiljø, når lederen er i stand til at håndtere stressede situationer.

Her er 3 vigtige elementer for at du som leder kan bidrage til et lavt stressniveau på din arbejdsplads og blandt dine medarbejdere.

Være god til at kommunikere

  • Vær åben og ærlig overfor dine medarbejdere, så der ikke opstår unødvendige bekymringer omkring afskedigelser, ændringer m.m.
  • Vær sikker på, at alle er helt afklarede med deres ansvarsområder
  • Gør kommunikation mellem dig og medarbejdere til en positiv oplevelse. Vær venlig, imødekommende og effektiv. Tal ikke ned til nogen.

Inddrag dine medarbejdere

  • Giv dine medarbejdere mulighed for at deltage i beslutninger, som vedrører deres daglige arbejdsgang
  • Ros dine medarbejdere, lad dem vide, de er værdsatte
  • Tal med medarbejdere om forventninger og regler på arbejdspladsen

Skab et sundt arbejdsmiljø

  • Skab muligheder for at medarbejdere kan være sociale med hinanden
  • Gør det klart, at chikane og mobning ikke tolereres
  • Handl altid i overensstemmelse med virksomhedens værdier

JobOgLedelse.dk • Tlf: (+45) 44 44 06 35