Send til en ven   Udskriv15/11 2012 kl. 10:34
Send til en ven

Stil de rigtige spørgsmål og få de rigtige svar

Jobsamtalen giver dig som interviewer muligheden for at lede samtalen i den retning, du ønsker, og få svar på de alle de relevante spørgsmål i forhold til den stilling, der skal findes en medarbejder til. Her finder du spørgsmål, som med fordel kan benyttes under en jobsamtale.

Af Erik Bernskov

Pointen med at stille spørgsmål er selvfølgelig, at du bedre kan danne dig et overordnet indtryk af kandidaten og om hvorvidt han/hun passer til virksomhedens behov og den ledige stilling. Der findes uendeligt mange spørgsmål; nogle er konkrete og lavpraktiske hvorimod andre er med til at danne et billede af kandidatens bløde værdier og personlighed.  

Når du planlægger en jobsamtale, kan du med fordel dele dine spørgsmål op i forskellige kategorier, du ønsker at komme ind på under samtalen. Det kunne fx være samarbejde, tidligere ansvar, tidligere jobs, motivation osv.

Som interviewer er det dig, der sætter scenen for de gode spørgsmål. Som indledning til nogle af dine spørgsmål, kan du bede kandidaten om at beskrive eller tage stilling til en konkret situation, som du dernæst selv kan følge op og bede ham/hende om at uddybe.

Forslag til indledende situationer: 

  • Beskriv en situation, hvor et samarbejde har været succesfuldt
  • Beskriv en situation, hvor du har udviklet din viden
  • Beskriv en situation, hvor du har skulle håndtere konflikt
  • Beskriv en situation, hvor du har gjort brug af dine lederegenskaber
  • Forestil dig, at du skal omsætte følgende teori til praksis…
  • Forestil dig en arbejdssituation, som motiverer dig…
  • Forestil dig …
  • Kan du give et konkret eksempel på, hvordan du håndterer arbejdspres
  • Kan du give et konkret eksempel på, hvordan du har været en god kollega

 Forslag til spørgsmål 

  • Hvad har du lært af den situation, du lige har beskrevet?
  • Hvordan håndterede du den situation, du lige har beskrevet?
  • Hvad motiverer dig i arbejdsprocessen?
  • Hvilke erfaringer har du med …
  • Hvilke af dine tidligere erfaringer kan du tage med dig i denne stilling?
  • Hvordan evaluerer du succes?
  • Hvordan har du været succesfuld i dine tidligere jobs?
  • Hvad kender du til vores virksomhed/produkter/organisation?
  • Hvad interesserer dig ved netop vores virksomhed/produkter/organisation?
  • Hvad er nogle tendenser/udvikling du mener, er relevante for denne branche?
  • Under hvilke arbejdsforhold trives du bedst?
  • Hvad leder du efter i et job?
  • Hvad er dine stærkeste sider?
  • Hvordan mener du, man bedst opnår tillid på en arbejdsplads?
  • Hvad er de vigtigste kompetencer hos en medarbejder?
  • Hvad er dine svageste sider?
  • Hvad mener du karakteriserer en god kollega?
  • Er der noget, vi bør vide om dig, som kan have betydning i forhold til ansættelse?

 Det er en kunst at lære at stille de rigtige spørgsmål for at finde frem til personlige egenskaber, faglige kompetencer, personlighed, evner til at samarbejde etc. Der er ikke to personer, der er ens, og der er derfor heller ikke to samtaler, der er ens.

 

JobOgLedelse.dk • Tlf: (+45) 44 44 06 35